Men sådan behøver det ikke at være. Med en pakkepostkasse fra MEFA er mulighederne mange, og uanset dine behov og indkøbsvaner online, vil en pakkepostkasse fra MEFA gøre det nemt for dig at modtage dine pakker trygt og sikkert hjemme. Med en smart pakkepostkasse skal du ikke bekymre dig om, om dine pakker nu også er der, hvor I har aftalt, når du kommer hjem, og du slipper for den ekstra tur til pakkeshoppen.
Fleksibel løsning
En pakkepostkasse fra MEFA er ikke kun til små pakker. Alt efter hvad du køber mest af på nettet, kan du få en pakkepostkasse, der passer præcis til dit behov. Bestiller du eksempelvis for det meste mindre ting, som enkelte stykker tøj eller bøger, kan det fint lade sig gøre at benytte en af MEFAs mindre pakkepostkasser – som vil matche perfekt til dit behov.
Men køber du ofte ting som blandt andet sko, legetøj eller sågar fødevarer, er en af MEFAs store pakkepostkasser den løsning, der vil passe ideelt til dig. Med fødevarer skal du dog være opmærksom på, at de er pakket og opbevaret på en måde, der er temperaturmæssigt forsvarligt.
MEFAs største modeller håndterer således fint en levering fra eksempelvis Aarstiderne eller Nemlig.com, hvis varerne er emballerede efter de korrekte temperaturer. Men også endnu større ting – blandt andet elektronik. Se de nærmere mål på de forskellige pakkepostkasser fra MEFA her.
Du bestemmer placeringen
En anden fordel ved en pakkepostkasse er, at du selv bestemmer, hvor du placerer den. Hvor der for almindelige postkasser er helt specifikke lovgivningskrav til, at postkassen skal placeres ved skel og helt ud til vejen, har du en større fleksibilitet, når det gælder pakkepostkasser.
Du kan for eksempel sagtens vælge at placere din pakkepostkasse i carporten eller helt oppe ved hoveddøren. Det kan være en fordel for dig, der, trods den indbyggede tryghed i pakkepostkassens låsesystem, føler dig ekstra tryg ved ikke at have dine pakker liggende placeret i pakkepostkassen tæt ude ved vejen. Det gælder dog ved placeringen af pakkepostkassen, at du skal være opmærksom på, at denne fleksibilitet ikke gælder, hvis du også bruger din pakkepostkasse til at modtage almindelig post. Så skal den ud at stå ved skel, som det også gælder for en almindelig postkasse. Dette er gældende ifølge Postloven.