Salgs- og leveringsbetingelser (forbrugerkøb)
1. GENERELT
1.1 Disse salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelser”) gælder for alle køb af varer på https://me-fa.dk og https://www.renzgroup.dk (”Hjemmesiden”). Betingelserne finder tilsvarende anvendelse på køb i fysiske butikker, medmindre andet fremgår.
1.2 Hjemmesiden ejes og stilles til rådighed af: Renz A/S, CVR-nr. 12321600, Korskildeeng 6, 1., 2670 Greve, +45 46193500, info@renzgroup.dk (”Renz” eller ”vi/os”).
1.3 Returvarer sendes til nærmere aftalt adresse.
2. BESTILLING
2.1 På Hjemmesiden er alle priser angivet inkl. moms, og inkl. fragt og betalingsgebyrer. Priserne er gældende ved køb på Hjemmesiden.
2.2 Når du afgiver din ordre via Hjemmesiden, vil vores system automatisk sende dig en ordrebekræftelse til din e-mail. Når du har modtaget en ordrebekræftelse, er der indgået en bindende aftale. Når vi afsender varen fra vores lager, vil du modtage en e-mail fra os.
3. BETALING
-
- Renz modtager betaling via følgende betalingsmidler:
- MasterCard
- Visa
- Dankort
- MobilePay
- Forbrugsforeningen
3.2 Vi trækker betalingen, når varen afsendes. Ved delleverancer trækkes betalingen for den faktiske leverance ved hver afsendelse.
3.3 Hvis der er tale om en vare, der skal specialfremstilles, trækker vi beløbet, når vi påbegynder vores arbejde med varen.
4. PERSONDATA
4.1 For at du kan indgå aftale med Renz, har vi brug for følgende oplysninger:
- Navn
- Adresse (evt. leveringsadresse)
- Telefonnummer
- E-mailadresse
4.2 Vi foretager registreringen af dine oplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Renz og opbevares i fem år for at opfylde bogføringslovens krav, hvorefter oplysningerne slettes, idet oplysninger, som er nødvendige for, at du kan fortsætte din brug af elektroniske Renz bokse, som du måtte have købt, opbevares af os indtil 12 måneder efter, at vi måtte vurdere at den elektroniske boks ikke længere er aktiv eller du giver meddelelse om, at du ønsker dine oplysninger slettet.
4.3 Når der indsamles personoplysninger via Hjemmesiden, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om de oplysninger, der indsamles, og hvorfor. Det sker ved, at du accepterer vores privatlivspolitik, når du besøger Hjemmesiden, se https://www.me-fa.dk/privatlivspolitik eller https://www.renzgroup.dk/privatlivspolitik.
4.4 Som registreret hos Renz har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i den forbindelse rettes til Renz via info@renzgroup.dk. Renz er dataansvarlig.
4.5 Behandling af personoplysninger sker i øvrigt i henhold til vores privatlivspolitik, som er tilgængelig på https://www.me-fa.dk/privatlivspolitik eller https://www.renzgroup.dk/privatlivspolitik.
5. COOKIES
5.1 På Hjemmesiden anvendes cookies med det formål at optimere Hjemmesiden og dets funktionalitet og dermed gøre hvert besøg på Hjemmesiden så nemt som muligt for dig.
5.2 Du kan til enhver tid slette cookies på din computer (metoden herfor afhænger af din browser).
6. LOGSTATISTIK
6.1 Vi bruger logstatistik på Hjemmesiden, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende, vi har, hvor de kommer fra, og hvor på Hjemmesiden de forlader den igen mv.
6.2 Logstatistikken anvendes med kun det formål at optimere Hjemmesiden.
7. FRAGT OG LEVERING
7.1 Vi tilbyder kun levering til adresser i Danmark.
7.2 Vores sædvanlige leveringstid er 2-5 hverdage efter din bestilling er modtaget. Der kan dog forekomme længere leveringstider for særlige varegrupper. Ordrer indeholdende bestillingsvarer vil som udgangspunkt have en længere leveringstid.
7.3 Vi tilbyder følgende leveringsformer:
Levering til privatadresse.
Priserne for hver vil fremgå forud for, at du trykker på bestillingsknappen.
8. FORTRYDELSESRET
8.1 Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os på Hjemmesiden. Der gælder ingen fortrydelsesret ved køb i fysiske butikker.
8.2 Hvis du har købt flere varer, kan du vælge kun at fortryde en del af leveringen.
8.3 Fortrydelsesfristen løber fra den dag, du har modtaget din vare (eller den person, du har valgt som modtager, har modtaget varen).
8.4 Hvis du har bestilt flere varer hos os, og varerne ikke leveres samtidig, løber din fortrydelsesfrist først fra modtagelsen af den sidste vare i ordren.
8.5 Hvis fortrydelsesfristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsdag, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag.
Undtagelser til fortrydelsesretten
8.6 Varer, der skal specialfremstilles, eller som bærer et personligt præg, tages ikke retur.
Hvad gør jeg, hvis jeg vil fortryde?
8.7 Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du inden fortrydelsesfristens udløber give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Du kan give os meddelelse ved enten at sende en mail til info@renzgroup.dk eller ved benytte nedenstående standardfortrydelsesformular.
8.8 I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret, samt om du ønsker at returnere hele eller dele af dit køb.
Returnering af varen og betaling af returomkostninger
8.9 Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb, skal du sende varen til en nærmere aftalt adresse. Vedlæg gerne kopi af ordrebekræftelsen.
8.10 Returnering af varen skal ske uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at returnere varen.
8.11 Du skal selv betale omkostningerne i forbindelse med din returnering.
Tilbagebetaling af købesummen ved fortrydelse
8.12 Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi den fulde købesum til dig, inklusive eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:
- Hvis du fortryder dit køb delvist, tilbagebetaler vi ikke eventuelle leveringsomkostninger.
8.13 Vi refunderer købssummen uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget varen retur på vores lager. Tilbagebetalingen vil foregå med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre du udtrykkeligt har accepteret en anden tilbagebetalingsform. Tilbagebetaling sker altid gebyrfrit for dig.
Emballage og varens stand ved tilbagelevering
8.14 Når du returnerer en vare til os, skal du tilbagelevere den i original emballage. Du har ret til at åbne emballagen for at kontrollere eller afprøve varen, men hvis emballagen mangler eller er ødelagt, er der tale om en værdiforringelse, som kan medføre, at vi fradrager et beløb i købesummen svarende til værdiforringelsen, inden købesummen tilbagebetales.
8.15 For så vidt angår selve varen, hæfter du kun for en eventuel forringelse af produktets værdi, hvis du har benyttet produktet på en måde, der går udover, hvad der er nødvendigt for at kontrollere varens stand eller dens egenskaber.
8.16 Det er dit eget ansvar at sikre, at varen er forsvarligt indpakket, når du sender den retur. Du bærer selv risikoen for varen, indtil vi har modtaget den.
9. REKLAMATION
9.1 Hvis der er noget galt med varen, er købet underlagt købelovens regler. Når du handler hos os, har du en 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
9.2 Det er naturligvis et krav, at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug eller montering af produktet eller ved anden skadevoldende adfærd.
9.3 Hvis du ønsker at reklamere over en mangel, skal du inden for rimelig tid sende en mail til vores kundeservice på info@renzgroup.dk. Vi anbefaler dig at reklamere til os hurtigst muligt efter, at du har opdaget manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
9.4 Send os gerne et billede af produktet sammen med en beskrivelse af fejlen.
9.5 Bliver din reklamation godkendt, sender vi dig en returlabel, så du kan returnere produktet uden omkostninger for dig.
9.6 Ved returneringen af varen skal du sørge for, at varen er forsvarligt emballeret og sikre dig, at du modtager en kvittering.
9.7 Renz fraskriver sig ethvert ansvar for tyveri, anden bortkomst og beskadigelse af breve, pakker og andre genstande placeret i boks, medmindre forholdet skyldes grov uagtsomhed eller forsætlige handlinger hos Renz.
9.8 Renz’ eventuelle erstatningsansvar i tilfælde af tyveri, bortkomst eller beskadigelse af breve, pakker eller andre genstande placeret i boksanlæg kan aldrig overstige DKK 1.000,00 bortset fra tilfælde af produktansvar, hvor Renz er ansvarlig i henhold til den til enhver tid gældende produktansvarslovgivning.
9.9 Ved køb af elektroniske bokse, herunder myRENZbox Homebox, afgiver Renz ingen garantier, udover garantiperioden, vedrørende købers mulighed for løbende at generere nye engangs- og/eller permanente koder, der kan deles med tredjemand, herunder udbydere af postale tjenesteydelser i forbindelse med levering/afhentning af breve og pakker i boksen.
10. KLAGEMULIGHEDER
10.1 Ønsker du at klage over et køb, skal du i første omgang sende en mail til vores kundeservice på info@renzgroup.dk.
10.2 Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.
10.3 Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus her: https://kpo.naevneneshus.dk/Public/Home/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External
10.4 Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du også benytte EU-Kommissionens online klageportal. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage, skal du angive vores e-mailadresse info@renzgroup.dk.
Privatlivspolitik
1. Generelt
1.1 Denne privatlivspolitik (”Privatlivspolitik”) er beregnet til at give dig oplysninger om de data, som vi, Renz A/S, CVR-nr. 12321600, Korskildeeng 6, 1., 2670 Greve (”Renz”) indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til som dataansvarlig organisation, når du benytter vores website, applikationer og tilgår relaterede ydelser fra Renz. Renz indsamler data til brug for at ekspedere web ordrer samt for at drifte elektroniske postkasser.
1.2 Privatlivspolitikken gælder for samtlige personlige oplysninger, du som kunde eller potentiel kunde giver os, herunder via vores websites https://www.me-fa.dk eller https://www.renzgroup.dk, eller som vi indsamler om dig, når du bruger Renz’ Applikationer eller besøger vores websites.
1.3. Når vi behandler personlige oplysninger, overholder vi EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR) samt de til enhver tid gældende danske persondataretlige regler.
1.4. Har du spørgsmål til vores privatlivspolitik, eller måden som vi behandler dine personlige oplysninger på, kan du altid rette henvendelse til Renz på info@renzgroup.dk.
1.5. Ønsker du indsigt i dine personlige oplysninger, eller mener du, at der er registreret forkerte data, kan du ligeledes rette henvendelse til Renz. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven.
2. Website og cookies
2.1. Når du besøger vores websites https://www.me-fa.dk eller https://www.renzgroup.dk benytter vi cookies. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Cookies hjælper os med at se, hvor mange der besøger vores websites (trafikmåling), samt hvordan vores brugere agerer på vores websites. Vi behandler ikke information om brugeradfærd, som kan forbinde brugeradfærd med bestemte personer.
2.2 Vi benytter cookies for at give os indsigt i, hvordan du som besøgende benytter vores website. Vi deler ikke denne data med nogen, og den viden, vi får, benyttes udelukkende til at forbedre vores websites og brugeroplevelsen for dig som besøgende. Du kan læse mere om cookies her: http://minecookies.org/cookiehandtering/. Du kan til enhver tid fravælge Cookies ved at ændre din browsers indstillinger (anbefales ikke).
2.3 Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Ønsker du at slette eller blokere cookies helt, kan du se en vejledning her.
3. Indsamling af personlige oplysninger
3.1 Når du lægger en ordre eller opretter dig som kunde og/eller bruger, indsamler vi følgende almindelige personoplysninger om dig: [navn, adresse, postnummer, by, land, mobilnummer og e-mailadresse samt faktureringsoplysninger som firmanavn og CVR-nummer]. Der er på vores websites mulighed for kortbetaling, i hvilken forbindelse vi indsamler relevant data til brug herfor. Du kan til enhver tid anmode os om at slette de indsamlede personoplysninger.
3.2 Vi indsamler ingen særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) om dig.
3.3 Ved din aflæggelse af en ordre eller ved din oprettelse som kunde eller bruger giver du samtykke til, at vi må indsamle oplysninger om dig.
4 . Behandling af personlige oplysninger
4.1 Vi behandler kun personlige oplysninger i det omfang, det er nødvendigt i forbindelse med din ordreafgivelse, eller at du bliver oprettet som kunde eller bruger af vores applikationer. Det kan f.eks. være nødvendigt for, at vi kan opfylde vores forpligtelser i henhold til levering af de produkter, der er bestilt. Det kan også være for at leve op til vores forpligtelser efter dansk ret.
4.2 Personlige oplysninger skal forstås som defineret i persondatalovgivningen.
4.3 Vi laver ingen profilering af dig, hverken som kunde, besøgende på vores websites eller som bruger af vores applikationer.
4.4 Er du kunde eller bruger, anvender vi dine personlige oplysninger til at:
- Fremsende ordrebekræftelse, adgangskoder og brugervejledninger til dig
- Give dig kundeservice og support samt svare på spørgsmål og efterkomme dine anmodninger
- Udføre dine ordrer og levere vores services og ydelser
- Håndtere administration af kundeforholdet til dig
- Kontakte dig med henblik på at fremsætte tilbud på produkter m.v.
- Fremsende adviseringer om nye muligheder, produkter, priser, systemopdateringer, nedetider m.v. via e-mail.
5. Deling af dine personoplysninger
5.1 Vi deler dine personoplysninger med de leverandører og samarbejdspartnere, som bistår os med udførelsen af din ordre, eller som bistår os med vores IT-drift, hosting, services mv. Det betyder, at vi eksempelvis kan dele dine oplysninger med vores serviceleverandører, vores tekniske support, vores bank og kortindløsningspartner. Anden deling med andre end offentlige myndigheder vil kun ske, hvis du giver samtykke til det.
5.2 Vi deler kun dine oplysninger i det omfang, vi er forpligtet til det, f.eks. som følge af krav om indrapportering til offentlige myndigheder som for eksempel SKAT.
6. Deling af oplysninger med modtagere uden for EU/EØS
6.1 Vi deler ikke personoplysninger med modtagere uden for EU/EØS.
6.2 Når du opretter en kunde- eller brugerkonto, modtager du en service e-mail fra Renz, som indeholder dine loginoplysninger til din Renz-konto. Service-mailen eksekveres gennem vores egen eller vores samarbejdspartners e-mail server.
7. Beskyttelse af personoplysninger
7.1 Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Dine personlige oplysninger gemmes på computere og servere med adgangsbegrænsning, som er placeret i kontrollerede faciliteter. Desuden kontrolleres vores sikkerhedsforanstaltninger løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en (begrænset) risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.
7.2 Oplysninger om dig som kunde gemmes så længe, det er nødvendigt for at administrere dig som kunde eller i øvrigt for at overholde gældende lovgivning, herunder bogføringsloven, databeskyttelses-forordningen og databeskyttelsesloven, jf. nedenstående tabel:
Type personoplysninger | Opbevaringstid
|
Stamoplysninger (navn, e-mail, tlf. nr., adresse) | 5 år efter endt kundeforhold. |
Oplysninger om køb af produkter/ydelser. | 5 år fra udgangen af år, som transaktionen vedrører. |
Øvrige personoplysninger | 12 måneder efter endt kundeforhold. |
Disse slettefrister vil efter en konkret vurdering kunne fraviges, således at personoplysningerne slettes på et tidligere eller på et senere tidspunkt, hvis der er konkrete saglige grunde hertil.
7.3 Vi forbeholder os ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. I tilfælde af væsentlige ændringer, giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores website.
8. Dine rettigheder som datasubjekt
8.1 Som datasubjekt har du ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der kan henføres til dig, herunder formålet med indsamlingen af personoplysninger, modtagerne af oplysningerne, opbevaringsperioden mv.
8.2 Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret.
8.3 Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.
8.4 Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 58, stk. 1.
9. Sidst opdateret
9.1 Denne persondatapolitik er sidst opdateret den 1/3-2023.
Version Marts 2023